
Velkommen til Hangar 3!
- Sydlejrens fælleshus, ejet og drevet af beboerne
Med Hangar 3 vil vi styrke fælleskab og sammenhold blandt beboerne i Sydlejren og invitere til, at man kan lære sine naboer bedre at kende.
Med en stor gymnastikhal og et mindre, opvarmet rum tilbyder Hangar 3 masser af plads til sjov og leg. Kom ned og spil en omgang fodbold, badminton eller gå ombord i ribber og airtrack i den lille sal. Husk at passe godt på hinanden - og at rydde op og lukke af efter dig!
Bedste hilsner
Grundejerforeningen for Fællesarealerne, GFFF

Akustikdæmpning
Har I været i hallen for nyligt? Hvis ja, har I helt sikkert bemærket den forbedrede akustik og ikke mindst den smukke udsmykning af væggene.
Efter en ekstraordinær generalforsamling i oktober, blev der vedtaget at bruge penge på akustikloft og -vægge, hvilket vi nu kan se og høre resultatet af. Stor ros til fondsudvalget og Ole Jensby for det store arbejde med projektet!

Generalforsamling i GFFF
Generalforsamlingen afholdes i juni måned og de enkelte grundejer- foreninger får invitationen i april måned
Er du nysgerrig på, hvad bestyrelsen laver, er vi begyndt at offentliggøre mødereferaterne på hjemmesiden, så se mere under "Sydlejren -> Nyt fra bestyrelsen" om hvad vi laver.

Opbevaring af køretøjer og løsøre
Få opbevaret dit køretøj i Hangar 3 eller dine løsøre i Shelter 333. Køretøjspladser i Hangar 3 udlejes fortrinsvis til beboere og dernæst til eksterne - Løsøreplads i Shelter 333 udlejes udelukkende til beboere og delgrundejerforeningerne.

Nyt fra huset!
Der sker løbende ting i Hangaren. Serviceteamet, bookingudvalget eller andre gode frivillige har nok været på spil. Læs HER hvad det er.

Udlån af leer og affaldstang
Hangar 3 har investeret i diverse redskaber, som du eller din delgrundejerforening har mulighed for at låne. Vi har fx seks leer og fire affaldstange, som kan lånes ganske gratis til havedage eller lørdagsgåturen i området. Skriv til bestyrelsen for udlån.

.. og har du lyst til at være med i det frivillige arbejde i Hangar 3, så kontakt endelig bestyrelsen eller udvalgene direkte - vi har brug for dig <3